Roskilde Festival. Stedet, hvor det hele begyndte.
Så snart du kommer til festivalens camp, rammer den umiskendelige lyd dig. Det gør lugten også. Når man går mellem teltene, kommer næsten alle fra de forskellige camps frem. Det er virkelig et syn for guder.
Tilbage i 2014 byggede vores grundlæggere den oprindelige SOUNDBOKS for at sætte gang i festerne på deres camp. Vi spoler hurtigt frem til i dag, hvor omkring 12.000 camps bruger vores højttalere til at gøre det samme. Men hvorfor er SOUNDBOKS så populær blandt alle disse festglade mennesker? Vi vendte tilbage til vores arnested og spurgte dem.
Designet med campen i tankerne
Man er nødt til at have en SOUNDBOKS for at kunne konkurrere med de andre camps.
- Iben & Victor
Det faktum, at stort set alle camps bruger en, er måske indlysende, og det er en vigtig grund. Vores højttalere spiller nemlig højt. Rigtig, rigtig højt. Hvis du kun har en lille bærbar højttaler, så held og lykke med at få gang i festen. Du vil ikke kunne høre noget som helst i campens lydkaos.
Alle i campen ved, hvordan man bruger en.
- Markus & Lucca
Nøglen er enkelhed. Uanset om det gælder opsætning, valg af sange eller skift af batteriet, har vi gjort det så nemt som muligt for dig. Det eneste, du skal gøre, er at oprette forbindelse via Bluetooth, dreje volumenknappen op på 11 og trykke på play.
Fra venstre mod højre - Iben & Victor. Markus & Lucca. Sebastian & NielsVi troede, at den var død og borte, da vi fandt den svømmende i en vandpyt i vores telt. Den overlevede.
- Sebastian & Niels
Den allerførste SOUNDBOKS døde, fordi nogen spildte en øl på den. Vores grundlæggere lovede sig selv aldrig at lade det ske igen. Både SOUNDBOKS 4 og SOUNDBOKS Go er designet til at være stænk- og stødsikre, hvilket betyder, at festen altid er sikret uanset vejr og lokation. Der skal derfor mere end en Tuborg til at stoppe festen.
Meget mere end en højttaler
At se vores højttalere i sit mest naturlige habitat var ikke det eneste, der begejstrede os. De mennesker, der mødte op, gjorde det samme. De var legendariske – også i deres kreativitet – idet de brugte deres SOUNDBOKS som mere end bare en højttaler.
Mikrofonen bruges til vigtige meddelelser, og endnu vigtigere, karaoke.
- Lærke & Maya
De mest mindeværdige optrædener på Roskilde sker nogle gange langt væk fra Orange Scene. Campens DJ’s spiller bangers til langt ud på natten, og karaokefesterne er de perfekte forfester. Man kan desuden tilslutte en mikrofon til SOUNDBOKS 4, hvilket gør det supernemt at få vigtig information ud til din gruppe.
Dette var den eneste overflade, der fungerede til vores makeup.
- Ina, Anna, Agnes & Sophie-Amalie
Fra venstre mod højre - Lærke & Maya. Ina, Anna. Agnes & Sophie-Amalie
At gøre sig kampklar på en svedig, mudret camp er i bedste fald besværligt. Heldigvis fungerer vores højttalere også som pålidelige, stabile overflader. Oprettelsen af en mobil makeup-station gjorde det meget nemmere at gøre sig klar til en lang dansedag.
Soundtracket til socialt samvær
Den åbenlyse grund til, at folk på Roskilde Festival elsker SOUNDBOKS, er, at den bringer dem sammen. Uanset hvad de brugte den til, var vores højttaler det sociale klister, der startede samtaler, fik tilfældige mennesker til at interagere med hinanden og hjalp med at skabe minder.
Vi købte den i fællesskab og malede den pink ligesom vores kollegiekøkken.
- Luna, Asger, William, Mathilde, Tilde, Pernille, Emil, Lucas
Flere vennegrupper havde slået sig sammen om at købe en fælles SOUNDBOKS. Disse højttalere var dækket af klistermærker eller stylet på seje måder, så de repræsenterede gruppen. Vi talte også med folk, hvis venner, familie eller brors vens kæreste havde lånt dem deres højttalere, så de kunne bruge dem i festivalugen. Det er virkelig en tillidserklæring.
Vi bad også tilfældige mennesker fra campen om at tegne på dem.
- Axel & Oskar
Fra venstre mod højre - Luna, Asger, William, Mathilde, Tilde, Pernille, Emil, Lucas. Axel & Oskar
Men ud over at fremvise din egen særlige stil blev de også et oplagt samtaleemne for alle dem, der lagde vejen forbi. Se bare gruppen ovenfor. Mennesker, man ikke kendte i forvejen, blev kunstnere, der satte deres aftryk og bidrog til oplevelsen i campen. Virkelig en icebreaker, der sætter gang i snakken.
Vores højttalere er som skabt til at løfte enhver campfest til det næste niveau. Men ikke kun det; de skaber også relationer og livslange minder mellem mennesker. Hold ørerne åbne på den næste festival du besøger. Når SOUNDBOKS spiller, så ved du det.